Style Switcher

Predefined Colors

ÅRSKALENDER 2018 udstillinger

  1. december 2017 – 14. januar 2018

MOMENTUM 2 Et udvalg af BKF-Sydjyllands medlemmer har i selskab med udenlandske kunstnere skabt udstillingen MOMENTUM 2, som tager pulsen på de fælleseuropæiske udfordringer lige nu. Der følges hermed op på den vellykkede udstilling MOMENTUM i 2015.

20.januar – 11. marts

PER J. K. PEDERSEN Retrospektiv udstilling med kunstneren Per J.K. Pedersen (f. 1936). Med sit naturalistisk/ekspressive udtryk træder han på fornem vis ind i traditionen af malere, som bygger på direkte sanseindtryk. På trods af sine efterhånden 80 år bliver han bare bedre og bedre. Han er medlem af Vestjyllandsudstillingen.

HOVED PÅ BLOKKEN Hvor befinder træsnittet sig som kunstnerisk udtryksform i dag? 9 danske grafikere giver et bud på dette spørgsmål, med vidt forskellige indfaldsvinkler og udtryksformer. Kunstnere: Bjarne Agerbo, Lone Arendal, Martin Askholm, Ole Broager, Gay Christensen, Rasmus Danø, Helle Frøsig, Hanne Ravn Hermansen og Anne Marie Ploug. Udstillingen er planlagt af Martin Askholm, Gay Christensen og Rasmus Danø.

17.marts – 15. april

NYT I SAMLINGEN Nye indlemmelser i Gallerigangen

17.marts – 21. maj

SILENCE & ECHO ”Silence & Echo” er en ny gruppe af kunstnere fra Norden, som for første gang udstiller i Danmark. De 6 kunstnere er følgende: Bianca Maria Barmen, Yvonne Thörnqvist (Sverige), Maria Wolfram (Finland), Maia Birkeland (Norge), Bodil Brems (Danmark) og Anne Maria Udsen (Danmark og Sverige). Der vises maleri, skulptur, vævning, installation mm.

  ELISABETH BERGSØE Elisabeth Bergsøe (f. 1953) er en helt særlig repræsentant for den konkrete kunst. Hendes udtryk baserer sig på sanselige synsoplevelser, som via den kunstneriske bearbejdning kommer til også at fortælle om livets store spørgsmål. Der vises eksempler fra forskellige perioder i hendes udvikling.

  1. april kl. 19

Film og prisoverrækkelse. Filminstruktør Stig Guldberg viser og fortæller om filmen ”De originale” og modtager Leo Kjærgaard Prisen 2018. Der serveres en forfriskning. Tilmelding. 60 kr. inkl. kaffe. Medlemmer 50 kr.

  1. april – 21. maj

BGK Esbjerg Traditionen tro udstiller elever fra BGK Esbjerg deres værker i Gallerigangen. Denne gang bliver det med foto, video, skulptur mm.

  1. april kl. 14

Musik ved MGK Esbjerg i forbindelse med fernisering på elevudstilling fra BGK Esbjerg.

 

  1. juni – 12. august

KS 18 – KUNSTNERNES SOMMERUDSTILLING 46. censurerede udstilling i Tistrup Censureret udstilling for maleri, grafik, skulptur, kunsthåndværk, foto og blandform. KS er en landsdækkende censureret udstilling, som har eksisteret siden 1973 i Tistrup. Mange markante kunstnere har haft deres debut her. OBS: Udvidet åbningstid: kl. 11-16

18 august – 30. september

VIBEKE NØRGAARD RØNSBO En udstilling i 2 afsnit af Vibeke Nørgaard Rønsbo (f. 1960), som er optaget af fysiske og elektroniske spor af levet liv. ”Hverdags Mutationer” viser en samling af hverdagens efterladte objekter. ”How to Remind?” er et mindesmærke over nationens håndskrifter.

  JØRN HOUBORG ”Gamle idéer – Nye billeder” hedder udstillingen, hvilket er karakteristisk for Jørn Houborg (født 1943). Med udgangspunktpunkt i bl.a. popkunst og det abstrakte har han bevæget sig på en fin grænse mellem det maleriske, det figurative og det humoristiske. Han er medlem af Vestjyllandsudstillingen.  

OLE FOLMER HANSEN Ole Folmer Hansen (f.1937) er en af de bedste repræsentanter for dansk konstruktiv kunst i dag. Naturindtryk og andre oplevelser er en stadig inspirationskilde og bliver til fornemme og overraskende vandringer på billedfladen. Udstillingen arrangeres i forbindelse med en fornem donation til museet.  

6.oktober – 19. november

VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN Den regionale kunstnersammenslutnings 40. ophængning 

Faste medlemmer: Anette Bendixen, Anne Riis Boubjerg, Bibi Hansen, Jørn Houborg, Steen Kjær Jacobsen, Finn Hjort-skov Jensen, Jens Chr. Jensen, Sophus Ejler Jepsen, Kirsten Winther Johannsen, Ole Holm Larsen, Eva Merz, Søren Morns, Per J. K. Pedersen, Anna Sørensen, Steffen Tast og Søren Taaning.